“Gud har to replikker i Markusevangeliet” …

2008 marts 3
by Simon

Nu behøver man jo heller ikke at blive så hurtigt fornærmet som jeg. Man kunne snildt lade riven blive stående i skuret frem for at tage den ud og tilmed ryste den som en gal over denne kommentar: “Gud har to replikker i Markusevangeliet”.

“Ja, Gud som i Gud Fader, ikke sandt lille dame?” hører jeg mig selv tænke, så snærpet og pubertetsfornærmet, at jeg nærmest rynker på næsen bare ved at tænke ordene… Jeg sidder til NT undervisning på religionsvidenskab ved Københavns Universitet og får undervisning over lektien i Markusevangeliet. Men jeg spilder dog ikke tiden med at være fornærmet, men lærer ved hjælp af min reaktion lidt om mig selv og min tilgang til Bibelen.

Jeg går fornærmet udfra at min kære lærer med hendes, for mig at se, liberale tilgang kun har i sinde at kaste tåger og skygger over teksten egentlige hensigt: at sprede det gode budskab. Men nu er hendes job jo at give mig nogle andre vinkler og diskutere andre emner i teksten – og hermed hjælpe mig med at bestå eksamen. Og selvom jeg er teolog-spire/slash/pretendent og måske burde fatte interesse for teologiske finurligheder, så finder jeg min tilgang til Bibelen noget fastlåst i en vinkel, som måske understreger min position som wannabe lægmandsprædikant. Jeg kan ikke læse en bibeltekst uden at tænke: “hvad siger teksten om opbyggelse i troen på Jesus som min frelser?”

Jow, kristendommes sociologiske perspektiver og narrative lag er interessante vinkler på teksten og kan fint bruges til at komme et spadestik dybere. Men at man altså sagtens kan tale om en bibeltekst uden at komme rundt om det kristne liv, tro og tvivl, kors og opstandelse, lov og evangelium, det skal jeg minde mig selv om NT-time efter NT-time. Og selvom jeg ikke vil sige at jeg føler mig 100% åndeligt tryg under hendes vejledning, så kan jeg ikke forvente at timen starter og slutter med bøn, med the good old L&E inde mellem… Så vær nu ikke så snerpet makker! Og undskyld Anne! (nr. 1 fra venstre, guitarist i det hedengangne band Miss B. Haven…)

24 Responses leave one →
  1. 2008 marts 4

    Nej hvor skægt! Er Miss B. Havens guitarist din lærerinde!?

    Og jo, bibelen kan jo selvfølgelig læses på mange måder. Tænk, man kan endda lære noget af de der liberale… :gisp:

  2. 2008 marts 4

    @fro: Jep, men tænk sig: Det er en frygtelig opdagelse at gøre :-D

    @Simon: Hvis det er nogen trøst kan jeg fortælle dig, at din oplevelse vist meget godt dækker flere års teologiske studier for mit vedkommende. Til tider spændende, nogle gange ustyrlig morsomt – og andre gange dybt dybt frustrerende. Personlig har jeg faktisk prøvet at droppe et undervisningsforløb, fordi jeg syntes det var så langt ude, at jeg ærlig talt ikke kunne se, hvad jeg skulle kunne bruge det til i mit teologiske puslespil.

  3. 2008 marts 4

    Hvorn’ “kun to replikker”?

  4. 2008 marts 4

    frovin; ja, hun er min lærerinde, Andreas har faktisk også haft hende et semester. Syret nok for et karriereskift! Og at vi kan lære af folk der ikke har samme syn på Bibelen som Guds ord som os, rører ved en spændende diskussion om hvad ikke-troende teologer egentligt kan bruges til… De kan vel godt få funktioner her og der, hvis de holdes langt væk fra prædikestolen…

    Brian; ja, man skal være sig bevidst hvor vidt og til hvad man kan bruge undervisningen til. Jeg skal jo igennem dette fag for at få min eksamen, men i udgangspunktet finder jeg indgangsvinklen lidt sekundær, omend jeg godt kan se det interessante… Hmm, men det skal nok bare fænge an hos mig. Ikke at det rydder frustrationerne af vejen over læremæssige uenigheder…

    schjelde; de to replikker hun henviste til var de 2 episoder hvor Gud taler fra himlen med en “røst fra Himlen”: ved Jesu dåb og ved forklarelsen på bjerget. Hvorfor jeg så blev fornærmet da jeg mener Jesus er Gud og har en maaaasse replikker hos Markus…

  5. 2008 marts 4

    Well, uden at lege djævelens advokat, tror jeg nok jeg vil holde med hende i hendes måde at formulere sig på.
    Du finder da heller ikke mange (om nogle) kristne, der sårn bruger “Gud” og “Jesus” helt tilfældigt i flæng, bare fordi de er med i den samme treenighed… “og Jesus talte ud fra den brændende tornebusk” “Da steg en due ned over Gud i Jordanfloden”….

    Men jeg ville sikkert også være lidt nærtagende i samme situation ;)

  6. 2008 marts 4

    schjelde; I’m with you all the way! Riven kunne snildt være blevet stående. Tilgengæld lærte jeg da lidt af min småusle rygradsreaktion.

  7. 2008 marts 4

    Jeps, det er ubehageligt at se sig selv på den måde – det sker også for mig ;)

  8. 2008 marts 4

    Tænk hvad der sker med jer den dag I finder ud af, at Folkekirken < missionsbevægelserne.

    :mwahaha:

  9. 2008 marts 4

    huh?

    sådan nogle matematisk inspirerede tegn forstår jeg ikke. Forklar venligst med ord.

  10. 2008 marts 5

    Lad mig illustrere med en model i stedet: Is < bæ.

  11. 2008 marts 5
    Madsvj permalink

    Jeg er helt væk, fro! Forklar, fordunkl ikke!

  12. 2008 marts 5

    Og jeg troede at JEG var sproglig.

    Okay. Dét til venstre for < er mere/bedre end/behageligere/sjovere/etc. end det, der står til højre.

    F.eks. er is sjovere end bæ. Derfor is < bæ. Ligesom at 31 er mere end 7. Derfor 31 < 7. Eller Clinton < Obama, sol < sne, pest < kolera.

    Er I med derude?

  13. 2008 marts 5
    Madsvj permalink

    Hm, vender uligheden så ikke forkert?

  14. 2008 marts 5
    Madsvj permalink

    Hov, jeg skulle have skrevet:
    “vender uligheden ikke forkert?” Drop “så”. Rent matematisk er følgende et sandt udsagn:
    31>7
    dvs 31<7 er et falsk udsagn.

    Hvorfor mener du forøvrigt at Folkekirken er bedre end missionsbevægelserne, og hvad har det med debatten i øvrigt at gøre?

    Kh. Den Stadigt Svagt Undrende

  15. 2008 marts 5

    Det er såmænd bare fro, der ikke kan finde ud af at bruge de matematiske tegn rigtigt… ;-)

    At fro så har helt ret i sit ærinde er en anden snak… Er der i øvrigt nogen, der kender en god missionspræst, der kunne tænke sig at søge her i Hedensted, når den MEGET snart bliver slået op?

  16. 2008 marts 5

    *fnis*

    Så var det slet ikke mig der ikke kunne finde ud af det ;)

    Men er det at måle folkekirken og missionsbevægelserne op mod hinanden på den måde ikke også lidt som at sammenligne æbler og bananer?

    Og ja, hvad har det med noget af det her at gøre?

    Forklar, Fro – fordunkl ej…

  17. 2008 marts 5

    Jeg sagde jo, at jeg var SPROGLIG.

    Is > bæ – okay?

    !!

    Aij, hvor er jeg træt. I må aldrig spørge mig om noget mere. (Og så alligevel..)

    @Mads:
    “Hvorfor mener du forøvrigt at Folkekirken er bedre end missionsbevægelserne, og hvad har det med debatten i øvrigt at gøre?”

    Det tror jeg nu heller ikke helt jeg ville turde sige, den er. (Men mere rummelig! og kirkelig! det er den.) Det kommer nok an på hvordan man vender tingene. Men jeg er ikke kommet fast i et missionshus i 12 år, så jeg er ikke opdateret.

    Det var blot et sarkastisk stil-tingene-på-spidsen-hip til vores snak om at man kan lære noget af liberal teologi & at man kan rystes over sin egen rygmarvsreaktion og sådan.

    Og Brian: Jo, det kan du tro jeg gør! Kast mig lige en mail, ellers kaster jeg en efter dig.

  18. 2008 marts 5

    HOLSEROP, Schjelde.

    Jeg ER dum.

    Og ville bare køre noget satire over det der med rygmarvsreaktioner eller noget.

    Aij, er din lærer fra Miss B. Haven!? Få hende til at synge “Coco” næste gang.


    !

  19. 2008 marts 5

    Det er så skønt at se fro svømme “rygsvømning” på den måde… :mrgreen:

    Tak for mail, fro!

  20. 2008 marts 5

    Du er ikke dum, Fro – ae ae…

  21. 2008 marts 5
    Madsvj permalink

    Mulighed for fro for at komme positivt på banen: Hvad hedder at “ae” i bydeform? “a”?

    Jeg er vist også en a(n)else enig med A(nni)e, mht. sammenligning, æbler og pærer.

    Forøvrigt: Ulighederne “>” og “<” giver vist bedst mening for reelle tal, på en god dag for komplekse tal og/eller vektorer.

  22. 2008 marts 5

    fro & bæ > Mads, Brian, Schjelde og is.

  23. 2008 marts 6

    rofl

  24. 2008 marts 6

    Det her er den bedste debat jeg har været med i, i meget meget lang tid!

Leave a Reply

Note: You can use basic XHTML in your comments. Your email address will never be published.

Subscribe to this comment feed via RSS