Guds iKærlighed 1.0
Jeg elsker når der kommer en ny opdatering til et af mine yndlingsprogrammer. Der er ikke noget bedre end når iTunes får et cool nyt look, eller når Messenger pludselig kommer med en ny fed funktion, eller hvad med når en irriterende fejl rettes i favoritbrowseren osv. Det er bare super!
Det der er nyt er fedt, spændende og interessant. Kristendommen derimod kan virke som old news. Guds kærlighed og nåde kan føles som “hørt før” og dermed nogle gange lidt kedeligt og uvedkommende. Det er selvfølgelig altsammen fedt nok, et okay program, men det kan ofte virke lidt tamt i forhold til verdens både gavnlige og mindre gavnlige tilbud: spændende og dragende som de jo oftest virker.
Dog, der er noget helt specielt ved det kristne budskab. Modsat programmer som iTunes og Messenger, som udvikler sig fra det simple til det mere avancerede, så ramte Gud plet med sin kærlighed i første hug. Der er det ekstemt fede ved det kristne budskab, at det stadig er version 1.0: “Guds iKærlighed og iNåde 1.0″. Og der kunne aldrig komme en ny version eller opdatering, der lige justerer, opgraderer eller sætter nåden en tak op. Den er allerede fuldkommen og perfekt!
Det er et program, som når du åbner for det i dit sind og giver det lov til at bruge alle systemresourcerne, så giver det bare så meget mening, at du har pludselig indser, at du har alt hvad du nogensinde kunne ønske dig i det ene program!
Så undervurdér ikke det kristne budskab trods dets alder. En 1.0 udgave der ikke kunne køre bedre selv med +2000år på bagen, det er ret godt gået!!
Simon
akipsen
Fedt skrevet, Simon, man bliver i helt godt humør af det, selvom klokken er 1:47, og jeg burde ligge i min seng for længst. Det vilde ved kristendommen er jo også, at man aldrig bliver færdig med den. Jeg er ret vild med et Rosenius-citat, som jeg også har postet på min egen blog, men selvom jeg godt ved, det ikke 100% er det, du skriver om her, så får jeg lige lyst til at dele det med jer igen… Der er vist en tendens til, at jeg bruger enhver anledning til at slynge omm mig med Rosenius’ vise ord:
Når talen falder på evangeliet, tror de fleste, at de ved alt om det, mens sandheden er den, at ikke et eneste menneske fuldt ud har forstået det. Vi tror, vi er udlærte heri, og når der tales om det, venter vi utålmodigt på at høre noget andet: Hvad der følger efter. Måske tænker vi: Jeg ved nok, hvad jeg skal tro, jeg kender Guds nåde. Men hvordan skal vi være, og hvad skal vi gøre? Lad os hellere høre noget om det.
Fejlen er snarere den, at vi kender for lidt til evangeliet. Hvad det indeholder, og hvilken kraft der er i det. Den som har let ved at tro det, har ikke fattet hvor utroligt, det er!
Det ville ikke være vanskeligt at følge Jesus, elske og tjene ham og bekende hans navn, lide og fornægte sig selv, hvis vi blot kunne tro evangeliet
Man kan prøve at sige noget på en god måde, men man kommer aldrig op på siden af en C.O. i topform
Nej, det gør man altså ikke. Det kan godt være, det han siger egentligt ikke er så nyt, men nøj hvor han brænder igennem med sit budskab.
Jeg tilslutter mig denne Rosenius love-in.
Profetisk.