“Tro og religion skal holdes indenfor hjemmets fire vægge”
Hvor er denne holdning dog naiv. Og hvor udviser den dog en sørgeligt lille viden om hvad tro egentligt går ud på.
Ikke desto mindre møder man holdningen ind i mellem. Jeg forestille mig den sat på ord af ateister eller folk, der bare synes at religion ikke skal have nogen indflydelse på fx samfund og politik. Dette er i og for sig fair nok, men det er den grundlæggende holdning ikke.
Et troende menneske er nemlig gennemsyret af sin tro. Jeg skæver ikke til en opslået Bibel foran PC’en på arbejdet, eller synger bordvers i kantinen. Men min tro tager jeg med mig alligevel. Den gennemsyrer mine valg i hverdagen, mine formuleringer, handlinger og mit menneskesyn.
Nu går jeg ikke efter at blive politiker, men blev jeg politiker ville min tro påvirke min politik. Jeg studerer mod at blive lærer gymnasieskolen, og bliver jeg det en dag, så vil jeg undervise med min tro. Det betyder langt fra at manipulere og presse noget ned i halsen på min elever – hvorfor? Fordi det er så langt fra troens væsen!
En troende vil altid have sin tro med sig og udleve den i sin daglige gerning i verden. Sådan er troen indrettet. Skal den holdes indenfor hjemmets fire vægge, skulle vi i gang med at bygge nogle større kirker.
Hvis folk mener, man for alt i verden skal skille religion og politik, så må det være fordi, de ikke har forstået, at religion er mere end en livsstil eller en kultur. Jeg kan ikke skille religion og politik ad, for min tro påvirker jo for eksempel mit menneskesyn. Jeg kan ikke kigge ind i mig selv og sige: “Det og det er religion, det kan jeg så lade blive i rygsækken, når jeg går ud i det offentlige rum eller snakker politik.” Det er bare en anelse mere kompliceret end som så.
Du uddyber meget godt JLo, og et eller andet sted virker det du skriver vel selvfølgeligt og klart! En holdning som indlægstitlen kommer nærmest til at virke naiv: At tro at religiøsitet og tro er noget man bare udfører derhjemme og så lægger fra sig om morgenen når man tager ud i verden, som en slags hobby…
Men har du ikke også hørt holdningen før? Måske sigter sætningen mest efter kvinder i tørklæder?…
Jo, jeg har hørt det før fra bl.a. Hr. Statsministeren. Selvfølgelig blødede han dog siden lidt op, så han ikke skulle gå hen og miste sine vestjyske landmandsstemmer. Naivt er jo netop hvad det er og skræmmende uintelligent.
Jeg er helt enig.
Tænker af og til om det er vores lutherske kristendom, der som konsekvens har gjort tænkningen om tro til en privatsag. Med billedstormeriet og den konsekvente nedskrællen (og tidligere også nedvurdering) af alt ydre – er resultatet blevet at troen leves i lønkammeret, som så med tiden er blevet lig med privatsfæren.
Selvfølgelig er troen ikke en privatsag. Enhver bliver jo ikke salig i sin egen tro.
Handler det ikke om, at ateister og agnostikere simpelthen ikke gider forholde sig til religion i alle dets afskygninger? I deres øjne kan religion ikke diskuteres fordi det ikke er rationelt (og det er til dels rigtigt).
JLo:
Ja, ham Anders er ikke glad for “Gud”… En forgangsmand for at holde Ham/den idé ude af EU forfatningen. Vel fair nok når man nu ikke tror, men ellers ja, rigtig kvalm som politikere har det med at blive blive.
Frovin:
Jeg sys ikke det er helt samme sag, men samme idé i en from udgave måske ja. Sekulariseret kristendom er det vel bare, det er ikke passende at tale om tro uden for kirke og lønkammer. vrøvl!
Linealis:
Det er vel nok en del af det. Men er det ikke bare naivt at byde troen inden for hjemmets fire vægge fordi man ikke gider “forholde sig til den”. Jeg har ikke lyst til at forholde mig til politik, krig og gratisaviser men jeg får det jo smidt i hovedet hver dag alligevel?
@SiKl:
Jeg glemte jo også lige at kaste den der med to-regimente-læren ind i læren. Dét tror jeg måske mere end det andet har medvirket til at troen har fået privatlivskarakter – til forskel fra katolikker, der har meget udenpå.
Jeg kender godt holdningen og har snakket med flere, der føler, at det er et form for overgreb, når religion fylder i det offentlige. Ateister taler om, at religionsfrihed også handler om at kunne sige sig helt fri for religion, for at høre om det og være vidne til det.
Om holdningen er decideret naiv, det ved jeg ikke lige. Jeg kan godt forstå det, for jeg ville også føle det nedslående at bevæge mig rundt i et sekulariseret samfund, hvor tonen i alle medier og blandt alle mennesker omkring mig var absolut naturalistisk og irreligiøs. Synes det er slemt nok allerede.
Det ligger i vores natur, at vi vil være sammen med mennesker, der tror det samme som os, ellers føler vi os truet. Dette sociologiske faktum mener jeg, at både sekulariserede og troende skal tage alvorligt – mon vi sammen kan finde ud af en måde, hvorpå vi alle kan være det, vi nu engang er? Uanset om det så er troende eller ikke-troende?
Fro:
Det tror jeg du har ret i. Selvom jeg mener at to regimentelæren er meget brugbar også i dag, så er den da lige til at misforstå og dermed sekularisere det kristne menneske…
Men troen er jo også noget privat. Jeg mener bare at det enkelte menneske har den med sig hvor end vedkommende får: ikke nødvendigvis med bordvers i kantinen, men med næstekærlighed og tak til Gud. Eller?
Lars:
Jeg forstår også holdningen, men finder den, om ikke naiv, så utopisk. Men det til side, for din sidste kommentar er jo en herlig tanke der virkelig kan bruges til noget når der tales samfund. Vi er som vi er og vi kommer hvor vi kommer fra, men vi bør da kunne mødes om visse ting og sager alligevel. Eller er det også utopisk? Der vil vel altid være fløje der ikke kan tale sammen…
@Frovin:Ja måske, og så alligevel. De første tre hundrede år efter reformationen var der ikke ligefrem det, man kan kalde en adskillelse mellem kristendom og politik – snarere tværtimod. Det samme gælder stat og kirke. I lutherske lande har kirken været underordnet staten, og det er måske i virkeligheden her hunden ligger begravet?
@Linealis: Det er ALTID der hunden ligger begravet!
Og så i gamle Adam..
Jeg er en af dem, der med årene faktisk er blevet glad for det sækulariserede samfund. Jeg er ikke glad for sækulariseringen, men den har medvirket til at skabe et åbent samfund, hvor debatten kan flyde frit og hvor frie tanker kan udveksles. Hvor mennesker har lov til at tale om det, der betyder noget for dem. Uden den var det nok svært for os kristne at få lov til at fortælle mennesker om vores Herre uden at vi ville blive slået i hartkorn med enten landsforrædere eller statsmagten selv.
Når den rummelighed bliver angrebet bliver jeg dog angst.
@SiKL: Jeg mener der er forskel på at sige at troen er privat – og at troen er personlig. At noget er “privat” betyder for mig at det er no-go, hemmeligt. Det er min tro ikke, og jeg kan ikke se at der er bibelsk belæg for at den skal være det – vi skal jo være klar til at forsvare vor tro og alt det der..
At få nogle udvendige ting knyttet til sin tro har for mig været en hjælp til at holde fast på den, også når det ikke var velset. Og ja, det indebar en overgang bordbøn i kantinen…
Fro:
Jow, det kan du vel have ret i med privat og personlig. Men jeg synes stadig at to regimentelæren skal misforståes for at troen bliver privat.
Ud med troen! Ikke nødvendigvis ud i folks ansigter, men udenpå tøjet så da!
Simon: Det ser jo ud til at det – når toregimentelæren bruges politisk (paradoksalt) – så bliver det til at tro bør pakke sig sammen og holde sig fra det, der kaldes “det offentlige rum”.
Fro:
Jeg tror du har ret, og snakke Luther til de kristne er vel noget de kan forstå. Og religion og politik er jo også to ting der ikke skal blandes sammen. Men hvor troende mennesker kommer frem kan troen jo netop ikke pakkes væk.
Spændende problemstilling faktisk. Men hvad gør vi så med toregimentelæren når Fogh og andre slår os oven i hovedet med den og kræver at vi privatiserer vores tro?
Vi fortæller dem at de har misforstået hvad det hele handler om.
God idé
“Den gennemsyrer mine valg i hverdagen, mine formuleringer, handlinger og mit menneskesyn.”
Jeg er vild med den kommentar. Derfor har man et kæmpe stor ansvar som troende menneske, at vise hvad troens principper indeholder. Det er ikke alle der er opmærksom på dette og det gælder både kristne som muslimer.
Jow, vi skal da lade hvad vi tror præge os. Jeg er dog ikke så glad for ligefrem at kalde det et ansvar som troende menneske… Jow, men forstået rigtigt, for vi kristne er jo så glade for den frihed og nåde vi har fået, ved at Jesus samlede regningen op for alle vores fejl og mangler. Derfor vil jeg ikke tvinge folk til at vise troens principper, ved at sige at det er deres personlige ansvar.
Men ja, vi skal leve tæt på Gud og lade Ham præge os, det er vejen frem. Jeg tror Guds kærlighed kan ændre mennesker og vende os væk fra vores egoistiske veje. Men det er i sidste ende Hans ansvar at vinde mennesker til tro, og vi skal så bare stille os til rådighed, ufuldkomne men som Hans børn.