Vejrguder

der blev stillet om fra nyhedsstudie til (licensbetalt) vejrbåd som så ofte før i aftes hos DR. og igen, som så ofte før, blev det gjort med en vending álá: “hvad har vejrguderne til os i denne gang!?” og svaret lød sådan hen i retningen af: “ja, det er ikke det mest gavmilde vejr de sender ned til os …”

måske er det de færreste der tænker videre over denne vending om vejrguder. men hvad er det egentligt for noget vås!? min første reaktion er selvfølgelig en vis irritation over at tilskrive vejrets artelser til polyteistiske guddomme; nu hvor jeg tror på én Gud og finder al snak om flere guder sørgeligt vildledende. mit pragmatiske øje ser velsagtens den “uskyldige” metaforiske brug af ordet vejrguder, men det irriterer mig stadig grow møj, at noget så almindeligt som vejret skal guddommeliggøres lige mens jeg sidder foran tv’et og nød en ellers fremragende frysepizza….

for det er jo noget vås både åndeligt og videnskabeligt (osv). men alt i alt er det vel bare fjollet og ikke ment som mere end en fast sproglig vending. dog kan man alligevel forfalde til at filosofere over denne menneskelige lyst til at guddommeliggøre ting vi ikke helt kan kontrollere. det hedenske menneske tror måske ikke nødvendigvis på personlige guddomme, men anerkender ikke desto mindre sin egen utilstrækkelighed overfor visse fænomener, og sætter sin lid til at der er styr på kaos et eller andet sted.

sårn var det i hvert fald i de “gode gamle dage” før vi begyndte at tro på at der er intet større end OS SELV og at VI nok skal få styr på og underlagt hele vores verden ved hjælp af videnskaben. og undervejs i den proces kan vi jo ligeså godt fortsætte en god gammeldags hedensk tradition med at se bort fra Gud og tilskrive fænomener og dyder til guddomme; som vi nu i stedet for at slave under kan finde pusseløjerlige og nuttede.