Tanker om frihed

Jeg er i gang med at læse Flemming Frøkjær-Jensens fremragende bog “Fri – om den kristne frihed”. Det er en gammel sag fra 1973 , men det betyder ikke at bogen er irrellevant for nutidens kristne – tværtimod! Med nogle knivskarpe formuleringer formår forfatteren at diagnosticere menneskets grundproblem: at vi så hårdt tror os frie og uafhængige, fordi vi jo kan gøre hvad vi vil, men at vi i realiteten er alt andet. Tag fx dette citat:

Men spørgsmålet er nu ikke, om man føler sig fri, men om man er det. Her drejer det sig ikke om følelser, men om realiteter. Og realiteten er den, at man er så hårdt bundet i sine lænker, at man udnævner dem til at være frihed.

Og lidt senere:

“Jeg kan da gøre hvad jeg vil” – ja, det er sandt, forfærdeligt sandt. Man kan netop gøre, hvad man vil – men heller ikke andet! Det er lige præcis ens egen selviske vilje, der er lænken, et menneske ikke kan bryde.

Vores egen selviske vilje er den lænke, vi ikke kan bryde. Mere præcist kan det næsten ikke siges. Det der skulle være seglet på vores frihed – vores egen vilje – viser sig at være låsen, der binder os uhjælpeligt fast – til synden! Vi er trælle for synden. Vi vil synden. At gøre, hvad man vil, er ikke frihed, for vores vilje er bundet til synden, og dermed afsløres friheden som slaveri.

Dybest set vil menneket aldrig være frit, for vi vil altid være dybt afhængige af Gud som vores skaber og opretholder. Uden Gud intet liv. Men også når det kommer til vores handlinger og valg vil vi aldrig opleve den frihed, som mennesker higer efter, altså den frihed hvor man ikke er bundet til nogen eller noget. For enten er mennesket bundet til synden og er underlagt den selviske viljes magt, eller også er mennesket bundet til Kristus og hans kærlige viljes magt.

Men er al tale om frihed så en illusion? Nej, for Bibelen taler faktisk med meget store bogstaver om friheden i Kristus. Det er ikke en frihed til at gøre hvad man vil, for det er slaveri, men en frihed til at gøre hvad Kristus vil, følge Guds vilje, elske Gud og elske næsten. Det er den samme frihed som dragen oplever, når den bliver holdt fast i snoren. Uden snoren, og en til at holde snoren, vil dragen falde til jorden med det samme. Det er den falske frihed, illusionen, som mennesker stræber efter. Den ægte frihed oplever dragen kun når den er bundet til personen der står på jorden og holder fast i snoren.

Ægte frihed er at være bundet til Jesus. Så bliver syndens magt brudt, og lænkerne falder af. Ikke at vi holder op med at synde, men synden bliver behersket i stedet for at være herskende. Frihed er ikke at leve autonomt, men at leve med sin skaber og frelser som Herre over hele sit liv.