ORAELM - Bibel, kirke og kristentro

… var sej, fordi han var én af de første til at give den gas med apologetikken. han troede på at man kunne tale til hedninger og jøder om troen på et fornuftmæssigt niveau og igennem dialogen skabe forståelse og, hvem ved, måske endda tro. han gjorde dette ved at snakke om Jesus som han var: et menneske i historien.

til jøderne smed han om sig med GT-citater for at vise at Jesus var ham skriften pegede frem imod. til hedningene, blandt hvilke der gik de vildeste rygter om de kristnes forsamlinger (som ikke var offentlige på dette tidspunkt (ca. 140-160 e.kr.) men kun for de døbte), prøvede han at forklare præcis hvad man gjorde til disse samlinger og hvad det betød for de forsamlede mht mennesket og menneskesønnen Jesus, samt troen på ham.

man kan sige, nårh ja, der var jo også et stort fokus i denne tid på at kirken ikke skulle vække anstød blandt hedningene, eller gøre sig uheldigt bemærket så folk kunne bad mouthe de kristne. og nej, justin var vel ikke ene om at “åbne op” for hvad kristendommen stod for, men han stod fast på sin opgave selvom alt det frygtede netop altsammen kom ramlende ganske automatisk for kirken. for man var altså bare suspekte for den romerske offentlighed når man mødtes i grupper bag lukkede døre. og hvis der var noget man ikke måtte nægte i den hellenistiske verden, så var det deltagelsen i den offentlige kult. enkelte steder var de stakkels offerkødsslagtere ved at gå nedenom og hjem. skidt! ordnung muss sein - og de kristne sku ned med nakken.

men her har vi altså justin, som troede på at det ville nytte noget at snakke og argumentere om troen med hedningerne. kredit til dig min ven! men det ender altså med at justin senere får sig tilnavnet “martyr”, netop fordi det offentlige ikke lod sig overtale. han snakkede om Jesus og søgte at pege på ham til det sidste, selvom det netop var dette han kom under anklage og blev henrettet for. sikke et eksempel!

og lad os så på samme måde forklare vores kære nutidige hedningevenner hvad kristendommen går ud på. lad os forklare dem hvad vi gør i vores liv og i vores forsamlinger og hvorfor. lad os pege på Jesus gennem hverdagen og vise vores tro, også selvom det måske er det verden ind i mellem ser lidt skævt til…. hvis ikke med ord så med gerninger, hvis ikke med gerninger så med bøn.

kan vi så se at komme i gang!